Understrygning er den mørtelkant, der lægges på indersiden af tagstenene, hvor de overlapper hinanden. Den lukker sprækkerne mellem stenene indefra og forhindrer, at slagregn og fygesne bliver presset op under overlægget. På ældre tegltage uden undertag er understrygningen det eneste, der holder vejret ude.
Her får du at vide, hvornår den skal fornys, hvad det koster, og hvorfor den ikke bruges på nye tage.
Hvorfor findes understrygning?
Tegltage blev lagt uden undertag helt frem til 1960’erne. Uden et vandtæt lag under stenene skulle tætheden komme fra stenene selv — og de er ikke tætte. De ligger som skæl, og ved kraftig vind kan vandet presses opad ind under overlægget.
Løsningen var at stryge en mørtelkant på indersiden af hver sten, hvor den møder den næste. Arbejdet blev udført indefra loftsrummet, sten for sten, og det er lige så tidskrævende, som det lyder.
På nyere tage er undertaget overtaget den funktion. Derfor understryges nye tage ikke — det ville hverken gøre gavn eller kunne komme til.
Hvornår skal den fornys?
Mørtel bliver sprød med årene. Den slipper stenen, revner og falder ned. Ligger der mørtelstumper på loftsgulvet, er understrygningen på vej ud — det er det tydeligste tegn.
De øvrige tegn:
- Dagslys mellem stenene, når du står på loftet
- Fygesne på loftet efter vinterstorm — det klassiske symptom
- Fugtstriber ned ad spær eller på loftsgulvet efter slagregn
- Synligt manglende mørtel, når du kigger op mod stenene indefra
Fygesne er den bedste indikator. Kommer der sne ind, hvor der ikke kommer regn ind, er det næsten altid understrygningen.
Hvad koster understrygning?
| Ydelse | Vejledende pris |
|---|---|
| Understrygning, ny mørtel | 200 – 400 kr. pr. m² |
| Udkradsning af gammel mørtel først | + 80 – 150 kr. pr. m² |
| Punktvis reparation | 3.000 – 8.000 kr. |
På et tag med 140 m² løber en fuld understrygning altså typisk op i 30.000-70.000 kr. Det er mange penge for en midlertidig løsning — og derfor er det næsten altid værd at holde tallet op mod, hvad et helt nyt tag med undertag koster. Se prisniveauet under priser på nyt tag.
Arbejdet forudsætter desuden, at man kan komme til indefra. Er loftet udnyttet til beboelse, eller er der efterisoleret helt op mod stenene, kan understrygning slet ikke lade sig gøre.
Understrygning eller undertag?
Understrygning holder typisk 20-30 år. Et undertag holder tilsvarende, men beskytter hele fladen frem for kun samlingerne, og det kræver ikke, at nogen kravler rundt i loftsrummet med en mørtelspand.
Regnestykket falder som regel ud sådan her: skal taget alligevel skiftes inden for 10 år, er understrygningen en fornuftig måde at købe tid på. Har taget 25 gode år tilbage i stenene, giver det bedre mening at tage det hele af, lægge undertag og genbruge stenene.
Er stenene begyndt at smuldre eller frostsprænge, er svaret enkelt: så er det ikke understrygningen, der er problemet. Se tagtyper for alternativerne og taghældning for, hvad dit hus kan bære.
Kan man selv understryge?
Det er teknisk muligt og gøres af mange. Arbejdet foregår indefra, så der er ingen faldrisiko, og materialerne er billige. Men det er både snavset og fysisk hårdt, det tager lang tid, og mørtelblandingen skal være rigtig — for hård mørtel revner, for blød falder af.
Bruges der almindelig cementmørtel, holder den sjældent. Der skal bruges en blødere kalkholdig blanding, der kan følge stenens bevægelser.
Alternativer til understrygning
Er understrygningen udtjent, er der reelt tre veje at gå, og de koster vidt forskelligt.
Ny understrygning. Billigst på kort sigt og bevarer tagets oprindelige udtryk. Forudsætter, at man kan komme til indefra, og at stenene i øvrigt er sunde. Køber typisk 20-30 år.
Omlægning med undertag. Stenene tages af, der lægges undertag og nye lægter, og stenene lægges op igen. Dyrere, men løser problemet permanent og kræver ikke, at nogen arbejder i loftsrummet. Genbruges stenene, er materialebesparelsen betydelig.
Helt nyt tag. Giver mening, hvis stenene alligevel er slidt, eller hvis taget skal skiftes inden for få år. Se prisniveauet under betontag pris.
Understrygning og efterisolering
Mange opdager problemet, netop når loftet skal efterisoleres. Det er værd at tage stilling til rækkefølgen: lægges isoleringen helt op mod stenene, kan man ikke længere komme til at understryge, og en fremtidig reparation kræver, at isoleringen tages ned igen.
Skal loftet isoleres kraftigt, taler det derfor for at vælge omlægning med undertag frem for ny understrygning. Så er tætheden løst udefra, og isoleringen kan lægges frit.
Ofte stillede spørgsmål
Er understrygning nødvendig, hvis der er undertag?
Nej. Har taget et intakt undertag, gør understrygningen ingen forskel, og den udføres ikke på nye tage.
Hvor længe holder en understrygning?
20-30 år ved korrekt udført arbejde med den rette mørtel.
Kan understrygning stoppe fygesne helt?
I langt de fleste tilfælde ja — det er netop den opgave, den løser. Bliver problemet ved, sidder utætheden et andet sted, typisk ved rygning eller inddækninger.
Gælder det også betontage?
Betontage er lagt fra 1960’erne og frem og har derfor stort set altid undertag. Understrygning er en problemstilling for de ældre tegltage.